Berlin er en spændende og levende storby, der ligger lige rundt om hjørnet fra Danmark. Det gør også byen oplagt som en del af en oplevelsesgave. Uanset om vi taler til en udflugt for et kærestepar eller en storbytur med drengene har byen noget at byde på.
En meget tiltalende egenskab ved Berlin er, at byens hoteller er ganske billige. Kombinerer man det med den korte afstand, behøver en tur til Berlin slet ikke at være så dyr. Flybilletter København-Berlin kan også købes billigt, hvis man bestiller i god tid. Der er stor konkurrence på ruten, og man bør i hvert fald tjekke Easyjet, Air Berlin og SAS, før man køber billetter.
Byen har mangeartede forlystelser. Giver man en tur som gave til en historieinteresseret, vil vedkommende sætte pris på at besøge nogle af Berlins utallige museer og bare ved at være i byen bevæger man sig rundt i historiens skygge. Muren, Brandenburger Tor, Rigsdagen og Sejrssøjlen er blot nogle af de få bygningsværker, der på den ene eller anden måde sætter eller har sat præg på Berlin.
Er gave-modtageren mere til shopping, er Berlin også et godt bud. Kurfürstendam og omliggende gader vrimler med butikker.