Giv et 3D-gavekort i gave

Det sker fra tid til anden, at man ikke føler sig inspireret, når man skal købe en gave. Eller at man har så travlt, at man ikke kan nå at finde noget, som vil falde præcis i smag. I den slags situationer ender det ofte med et gavekort.

I stedet for at give et ganske normalt gavekort, som oftest består af et stykke pap i en konvolut, kan du købe et 3D-gavekort. Altså købe et produkt til en værdi, der matcher det, du ville have brugt på gavekortet. Køb en nederdel i tøjbutikken, og sig, at den skal opfattes som et 3D-gavekort, hvis den ikke falder i smag. Eller køb noget tilfældig musik, som kan byttes til teenagerens yndlingsrockband. (Evt. noget musik, som slet ikke falder i smag, så ingen er i tvivl om, at gaven skal opfattes som et gavekort.).

Hvis man giver 3D-gavekort, skal man blot sikre sig, at man har helt styr på byttereglerne, og at man får fremdateret datoen på byttemærket, hvis man køber gaven i god tid.

Comments are closed.