Giv en filmoplevelse i gave
En tur i biografen går man sjældent helt galt med. Det gælder også som gave. Det er de færreste mennesker, som ikke ville tage med på en biograftur, hvis man blev inviteret eller fik et gavekort.
Afhængig af modtager, lejlighed m.m., kan man enten vælge at arrangere en biograftur med tilhørende middag, efterfølgende drinks eller hvad man nu synes, der hører sig til. Måske bare overdådige mængder popcorn og slik.
Eller også kan man give et gavekort til biografen. Til teenagere i familien er et gavekort nok at foretrække, så man ikke selv behøver at tage med i biografen eller udsætte dem for den frygtelige oplevelse at skulle afsted sammen med familien.
Er det en bedstemor, der skal have gaven, er det nok en bedre idé at skræddersy en tur ind og se den nyeste danske folkekomedie, eller hvad der måtte falde i smag.
